Støttestrømper vs. kompressionsstrømper: hvad er forskellen?

Hvad er forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper? I hverdagen er svaret kort: ofte ingen, for ordene bruges om det samme. Men bag ordene gemmer der sig tre ret forskellige produkttyper, og det er vigtigt at kende forskel, før du køber. Her får du en rolig og enkel gennemgang af begreberne, af trykket i mmHg, af materialer og længder, af størrelse og påtagning, og af hvornår det er lægen eller bandagisten, der skal vælge for dig.

Vores produkter er støtte- og kompressionsstrømper til almindelig brug, altså færdigsyede strømper uden recept. De er ikke medicinske kompressionsstrømper og ikke et alternativ til dem. Har du symptomer, en sygdom eller bare tvivl, så tal med din læge, før du vælger selv.

Hvad betyder ordene i dagligdagen?

På dansk bruger vi støttestrømper, kompressionsstrømper, kompressionssokker og støttesokker i flæng. I butikker og i daglig tale dækker de typisk over strikkede strømper, knæstrømper eller sokker, der sidder tæt om foden og læggen og giver en støttende fornemmelse.

Man kan dog med fordel skelne på denne måde:

• Støttestrømper bruges oftest om lette, tætsiddende strømper til hverdag, arbejde og rejser. Navnet siger noget om fornemmelsen: en blød støtte.
• Kompressionsstrømper og -sokker bruges både om hverdagsmodeller, om sportsmodeller med tydeligere pasform og om de medicinske strømper, som fagfolk udleverer. Her skal du læse nøje, hvad der faktisk er tale om.

Ordet alene fortæller dig altså ikke, om strømpen er et almindeligt tøjstykke eller medicinsk udstyr. Det afgør formål, tryk og hvem der har valgt og tilpasset den. Vil du have det helt store overblik først, kan du læse vores guide Hvorfor støttestrømper?

Gradueret kompression: stærkest ved anklen

De fleste gode kompressionsstrømper er opbygget med gradueret kompression. Princippet er enkelt at forstå:

• Strømpen sidder strammest ved anklen.
• Trykket aftager gradvist opad langs læggen og eventuelt låret.
• Foroven sidder strømpen derfor løsere og skal ikke snøre eller skære ind.

Tænk på det som en jævn overgang fra fast til blød. Hvis en strømpe er lige stram hele vejen, eller hvis den er strammest foroven, er den ikke opbygget gradueret, og den kan føles ubehagelig. Mange sportssokker og enkle hverdagssokker har et mere jævnt eller et zoneopdelt tryk, og det er helt almindeligt. Produktbeskrivelsen bør fortælle, hvad du får.

Tryk i mmHg: typiske intervaller

Tryk ved kompressionsstrømper angives i mmHg (millimeter kviksølv), den samme enhed som ved blodtryk. Tallet beskriver trykket ved anklen, hvor strømpen sidder strammest. Som en rettesnor ser de typiske intervaller sådan ud:

• Lette støttestrømper til hverdag: ofte omkring 8 til 15 mmHg. Det er en blød, næsten afdæmpet støtte, som mange kan lide til rejsedage og lange arbejdsdage.
• Sportskompression: ofte omkring 15 til 25 mmHg, afhængigt af model og producent. Pasformen er tydeligere og mere fast.
• Medicinske kompressionsstrømper: inddeles i klasser med fastlagte tryk, som typisk starter omkring 18 til 21 mmHg og går op til meget høje værdier. De er målt, ordineret og tilpasset af fagfolk.

Husk, at det er typiske intervaller. Der findes ikke ét fælles regelsæt for tryk på sports- og hverdagsstrømper, og tallene måles ikke ens hos alle. Mange sokker oplyser slet ikke et tal. Vi angiver derfor kun tryk, hvor det står tydeligt i produktinformationen, og vi lover ingen bestemt effekt ud fra tallet.

Medicinske kompressionsstrømper: en anden verden

Medicinske kompressionsstrømper er noget andet end det, du køber i en webshop. De inddeles i kompressionsklasser, og det er sundhedsfaglige personer, der håndterer dem:

• Lægen vurderer, om der er et behov, og ordinerer eventuelt strømperne.
• Bandagisten (eller en anden uddannet fagperson) tager mål på benet og tilpasser strømpen, så klasse, længde og pasform er rigtige.
• Strømperne kan være fremstillet efter mål, og de skal passes og udskiftes efter fagpersonens anvisning.

Vi giver ingen råd om behandling, og du skal ikke bruge en almindelig støttestrømpe som erstatning for noget, din læge har anbefalet. Hvis du har hævede ben, smerter, sår, åreknuder, en blodpropshistorik, diabetes, nedsat følesans eller blot er i tvivl, er lægen det rigtige sted at starte. Det gælder også, hvis du er gravid, eller hvis du får nye symptomer, mens du bruger strømper.

Hvad bør du tænke over, før du køber?

Mange bliver fristet af et højt tal eller af ordet kompression. Mere er dog ikke altid bedre: En strømpe skal kunne sidde hele dagen uden at gnave, snøre eller give ubehag. Vælg derfor efter pasform og formål frem for efter det stærkeste tryk.

• Formål: Skal strømperne bruges i en kontorhverdag, på en lang rejse eller til en løbetur?
• Tykkelse: Tynde strømper passer under bukser og i pæne sko, mens tykkere sportssokker passer bedre i løbesko.
• Antal par: Har du brug for dem hver dag, er det praktisk at have flere par, så de kan nå at lufttørre mellem brug.
• Hud og følsomhed: Bliver huden rød eller øm, så tag strømperne af og spørg lægen til råds.

Sammenligning: hverdag, sport og medicinsk

Egenskab	Støttestrømper til hverdag	Sportskompression	Medicinske kompressionsstrømper
Formål	Komfort på lange dage og rejser	Tætsiddende pasform under og efter sport	Behandling efter lægens vurdering
Typisk tryk ved anklen	Cirka 8 til 15 mmHg	Cirka 15 til 25 mmHg	Fastlagte klasser, fra omkring 18 til 21 mmHg og opad
Hvem vælger	Dig selv	Dig selv	Læge og bandagist
Måling	Ankel, læg og skostørrelse	Ankel, læg og skostørrelse	Mål tages af fagperson
Køb	Frit, uden recept	Frit, uden recept	Via læge og bandagist
Typiske længder	Knæhøje, ankelhøje	Knæhøje, lægærmer, lange	Efter behov, også lårlange
Medicinsk udstyr	Nej	Nej	Ja

Typisk brug af færdige strømper

Vores strømper er til almindelig brug. Her er nogle af de situationer, hvor mange voksne selv vælger dem. Vi lover ikke nogen helbredseffekt, men beskriver, hvad folk typisk bruger dem til:

• Lange dage på benene eller lange dage ved skrivebordet. Mange kan lide den faste, støttende fornemmelse om læggen. Se også støttestrømper til kvinder og støttestrømper til mænd.
• Rejser. Ved lange flyvninger, bus- og togture sidder man stille i timevis, og nogle tager tætsiddende strømper på for komforten. Læs mere i støttestrømper til fly.
• Sport og restitution. Løbere og cyklister bruger ofte tætsiddende sokker eller ærmer under og efter træning. Se kompressionsstrømper til løb.

Er du i tvivl om, hvorvidt strømper er noget for dig, så spørg lægen. Det gælder især ved rejser, hvis du har en sygdom, eller hvis du tidligere har haft problemer med benene.

Materialer og længder

Materialer

Støtten kommer fra et elastisk garn, ofte elastan, kombineret med et stabilt grundgarn. De mest almindelige materialer er:

• Nylon (polyamid): glat, stærkt og elastisk. Giver ofte en tynd, tætsiddende strømpe.
• Polyester og elastan: typisk i sportsmodeller, hvor stoffet skal føles let og tørre hurtigt.
• Bomuld: blødt mod huden og mere behageligt til hverdag, men ofte uden helt så meget stræk. Bomuld blandes derfor gerne med nylon eller elastan.
• Bambusfiber: en blød fiber, som mange vælger til hverdagssokker. Se kompressionsstrømper i bambus.

Længder

• Ankelhøje: dækker foden og anklen. Meget lette, men giver ikke støtte om læggen.
• Knæhøje: den mest almindelige længde. Strømpen slutter lige under knæet. Se korte modeller.
• Lårlange: når op på låret og har ofte et silikonebånd, der holder dem på plads. Se lange modeller.
• Lægærmer: ærmer uden fod, som du kombinerer med dine egne sokker. Meget brugt til sport.
• Uden tå (åben tå): giver luft til foden og er nemme at tage på. Find dem under kompressionsstrømper uden tå.

Eksempler fra vores sortiment

Her er et par eksempler på, hvordan de forskellige typer ser ud hos os. De er alle strømper til almindelig brug og ikke medicinsk udstyr:

• Knæhøje kompressionssokker til sport og cykling er i elastisk, strikket nylon med regular pasform, unisex i S/M og L/XL.
• 3 par knæhøje kompressionssokker til løb og cykling er i polyester og elastan med atletisk pasform.
• Knæhøje støttesokker med mønster er i elastisk nylon og fås med hjerteslag eller prikker.
• Knæhøje kompressionsstrømper uden tå har åben tå og er i elastisk nylon.
• Kompressions lægærmer er uden fod og lavet af nylon, polyester og elastan.
• Lårlange kompressionsærmer er uden fod, i elastan og nylon, med silikonebånd øverst.

Sådan finder du din størrelse

En strømpe, der er for stor, giver ingen støtte og glider ned. En, der er for lille, kan snøre. Størrelsen er derfor mindst lige så vigtig som tallet i mmHg. Tag mål sådan her:

1. Ankelomkreds: mål det smalleste sted lige over ankelknoglerne med et blødt målebånd.
2. Lægomkreds: mål det bredeste sted på læggen.
3. Skostørrelse: bruges især til sokker og angives ofte i intervaller, for eksempel S/M og L/XL.
4. Længde: ved lårlange modeller kan benlængden også have betydning.

Mål helst om morgenen, hvor benene er mest afslappede, og sammenlign med produktets størrelsestabel. Ligger du mellem to størrelser, så læs tabellen igen og tjek produktbeskrivelsen. Se vores størrelsesguide til støttestrømper, hvor vi gennemgår målingen trin for trin. Til dig med kraftige lægge findes der store størrelser.

Påtagning og pleje

Strømper med tæt pasform kan være lidt besværlige at tage på første gang. Det går lettere, når du gør følgende:

1. Tag dem på om morgenen, når benene er afslappede, og med tørre hænder og tør hud.
2. Vend strømpen halvt ind og ud, så du kan trække foden først på plads.
3. Rul eller træk strømpen op ad læggen i små tag. Træk ikke i kanten.
4. Glat folderne ud med flad hånd. Brug gerne gummihandsker for bedre greb.

Du kan finde en mere detaljeret gennemgang i artiklen sådan tager du støttestrømper på.

Til plejen gælder generelt:

• Følg altid vaskeanvisningen i strømperne, ofte en skånsom vask ved 30 til 40 grader.
• Undgå skyllemiddel og blegemiddel, da de kan slide på elastikken.
• Lad dem lufttørre væk fra direkte varme, og undgå tørretumbler.
• Hold øje med slid. Elastikken bliver svagere med tiden, og en gammel strømpe sidder ikke som en ny.

Sådan vælger du / vores råd

Start med at spørge dig selv, hvad strømperne skal bruges til, og vælg derefter længde og størrelse.

• Til hverdag, arbejde og rejser: vælg en blød, lettere strømpe i knæhøjde. Se alle kompressionsstrømper og støttestrømper til fly.
• Til sport og træning: vælg en model med tydeligere pasform, eller lægærmer, hvis du vil bruge dine egne sokker. Se kompressionsstrømper til løb.
• Hvis du er i tvivl om dit behov: tal med din læge. Behøver du medicinsk kompression, er det lægen og bandagisten, der vælger klasse og mål, ikke en webshop.

Husk, at vores strømper er til almindelig brug og ikke erstatter medicinsk behandling. Tag dem af, hvis de gør ondt, snører eller giver ubehag, og kontakt lægen, hvis ubehaget fortsætter.